2.6.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 157/4
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen (Sverige) den 29. marts 2012 — Eva-Marie Brännström og Rune Brännström mod Ryanair Holdings plc
(Sag C-150/12)
2012/C 157/06
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Högsta domstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Eva-Marie Brännström og Rune Brännström
Sagsøgt: Ryanair Holdings plc
Præjudicielle spørgsmål
1)
Omfatter luftfartsselskabets ansvar for skader, som skyldes forsinkelse i henhold til Montrealkonventionens artikel 19, også det tilfælde, hvor passagerernes ankomst til bestemmelsesstedet forsinkes som følge af, at en flyvning ikke foretages? Har det nogen betydning, på hvilket trin flyvningen aflyses, f.eks. efter indcheckning?
2)
Kan et teknisk problem i lufthavnen, som i sig selv eller sammenholdt med vejrforholdene umuliggør en landing, udgøre en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004? (1) Har det i denne forbindelse nogen betydning for bedømmelsen af, hvad der udgør en sådan omstændighed, at luftfartsselskabet i forvejen kendte til det tekniske problem?
3)
Såfremt første spørgsmål i punkt 2 besvares bekræftende, hvilke forholdsregler skal luftfartsselskabet da træffe for at undgå at blive forpligtet til at betale kompensation i henhold til forordningens artikel 5, stk. 3?
—
Kan det af luftfartsselskabet kræves, og i givet fald under hvilke forudsætninger og i hvilket omfang, at det har ekstra ressourcer i form af f.eks. tilgængelige fly eller personale til at kunne gennemføre en flyvning, som ellers skulle have været aflyst, eller til at gennemføre en flyvning i stedet for en, der allerede er blevet aflyst?
—
Kan det af luftfartsselskabet kræves, at det tilbyder passageren omlægning i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b)? Hvilke krav skal i givet fald stilles til transporten, f.eks. vedrørende afrejsetidspunkt og benyttelse af andre luftfartsselskaber?
4)
Såfremt spørgsmålet i punkt 1 besvares bekræftende, er der da nogen forskel mellem de forholdsregler, som et luftfartsselskab skal træffe for at undgå forpligtelsen til at betale kompensation i henhold til forordningens artikel 5, stk. 3, og de forholdsregler for at undgå erstatningsansvar, der følger af Montrealkonventionens artikel 19?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy