7.7.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 200/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (tidligere Cour d’arbitrage) (Belgien) den 26. april 2012 — I.B.V. & Cie SA (Industrie du bois de Vielsalm & Cie SA) mod Région wallonne
(Sag C-195/12)
2012/C 200/12
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour constitutionnelle (tidligere Cour d’arbitrage)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: I.B.V. & Cie SA (Industrie du bois de Vielsalm & Cie SA)
Sagsøgt: Région wallonne
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF (1), sammenholdt med i givet fald artikel 2 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (2) og artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (3), fortolkes i lyset af det almindelige lighedsprincip, artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder således:
a)
at bestemmelsen ikke finder anvendelse på anlæg til højeffektiv kraftvarmeproduktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bilag III til direktivet,
b)
at bestemmelsen indebærer, at det kan tillades eller forbydes, at en støtteforanstaltning, som den, der er fastsat i artikel 38, stk. 3, i regionen Valloniens dekret af 12. april 2001 om den regionale markedsordning for elektricitet, omfatter alle de kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter biomasse, og som opfylder de i artiklen fastsatte betingelser, med undtagelse af de kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter træ eller træaffald?
2)
Har det betydning for besvarelsen, at kraftvarmeanlægget i det væsentligste kun udnytter træ eller om det alene udnytter træaffald?
(1) EUT L 52, s. 50.
(2) EFT L 283, s. 33.
(3) EUT L 140, s. 16.
Full & Egal Universal Law Academy