23.6.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 184/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Högsta domstolen (Sverige) den 30. april 2012 — Billerud Karlsborg Aktiebolag og Billerud Skärblacka Aktiebolag mod Naturvårdsverket
(Sag C-203/12)
2012/C 184/12
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Högsta domstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Billerud Karlsborg Aktiebolag og Billerud Skärblacka Aktiebolag
Sagsøgt: Naturvårdsverket
Præjudicielle spørgsmål
1)
Indebærer artikel 16, stk. 3 og 4, i direktivet (1), at en driftsleder, som ikke har returneret tilstrækkelige kvoter den 30. april, skal betale en bøde uanset årsagen til undladelsen, f.eks. hvor driftslederen ganske vist havde et tilstrækkeligt antal kvoter den 30. april, men på grund af uagtsomhed, en administrativ fejl eller tekniske problemer ikke returnerede dem?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, indebærer artikel 16, stk. 3 og 4, at bøden skal eller kan eftergives eller nedsættes f.eks. under sådanne omstændigheder som angivet i spørgsmål 1?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).
Full & Egal Universal Law Academy