11.8.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 243/4
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 14. maj 2012 — C. Demir mod Staatssecretaris van Justitie
(Sag C-225/12)
2012/C 243/07
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: C. Demir
Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 (1) fortolkes således, at den finder anvendelse på en materiel og/eller formel betingelse for den første indrejsetilladelse, også selv om en sådan betingelse — som i denne sag en foreløbig opholdstilladelse — bl.a. har til formål at forhindre ulovlig indrejse og ulovligt ophold forud for indgivelse af ansøgning om en opholdstilladelse og for så vidt kan anses for en foranstaltning som omhandlet i præmis 85 i dommen af 21. oktober 2003 (2) i de forenede sager C-317/01 og C-369/01, Abatay m.fl., der kan skærpes?
2)
a)
Hvilken betydning skal der i denne sammenhæng tillægges kravet om lovligt ophold i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80?
b)
Har det herved betydning, at indgivelse af en ansøgning efter national ret i sig selv skaber lovligt ophold, så længe ansøgningen ikke er afslået, eller har det kun betydning, at opholdet, inden en ansøgning indgives, efter national ret anses for ulovligt?
(1) Afgørelse nr. 1/80 af 19.9.1980 om udvikling af associeringen, vedtaget af det ved associeringsaftalen oprettede associeringsråd.
(2) Sml. I, s. 12301.
Full & Egal Universal Law Academy