7.7.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 200/8
Appel iværksat den 18. maj 2012 af Abdulbasit Abdulrahim til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 28. februar 2012 i sag T-127/09, Abdulbasit Abdulrahim mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
(Sag C-239/12 P)
2012/C 200/14
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Abdulbasit Abdulrahim (ved solicitor H.A.S. Miller og barrister E. Grieves)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens kendelse af 28. februar 2012 ophæves.
—
Det fastslås, at annullationssøgsmålet ikke er uden genstand.
—
Sagen hjemvises til Retten, således at denne kan træffe afgørelse om annullationspåstanden.
—
Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med appelsagen og Rettens tidligere behandling af sagen, herunder de omkostninger, der er blevet afholdt i forbindelse med fremsættelsen af bemærkninger efter anmodning fra Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremført to anbringender:
—
Retten har begået en fejl ved at undlade:
—
at høre generaladvokaten og/eller
—
at anmode appellanten om at fremsætte bemærkninger om, hvorvidt annullationspåstanden var uden genstand, og/eller
—
at indlede den mundtlige forhandling vedrørende spørgsmålet, om annullationspåstanden var uden genstand.
—
Retten har med urette fastslået, at annullationssøgsmålet ikke kunne give appellanten en fordel.
Full & Egal Universal Law Academy