4.8.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 235/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (Bulgarien) den 21. maj 2012 — Meliha Veli Mustafa mod Direktor na fond »Garantirani vzemania na rabotnitsite i sluzhitelnite« kam Natsionalnia osiguritelen institut
(Sag C-247/12)
2012/C 235/14
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Varhoven administrativen sad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Meliha Veli Mustafa
Sagsøgt: Direktor na fond »Garantirani vzemania na rabotnitsite i sluzhitelnite« kam Natsionalnia osiguritelen institut
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (2), under hensyn til femte betragtning til direktiv 2002/74, fortolkes således, at medlemsstaterne har pligt til at fastsætte bestemmelser om sikring af arbejdstageres tilgodehavender i tilfælde af insolvensbehandling, der omfatter samtlige stadier af bobehandlingen til og med insolvenserklæringen, og ikke alene det tidspunkt, hvor behandlingen indledes?
2)
Er en national retsforskrift, der alene giver mulighed for, at garantiinstitutionen dækker arbejdstageres tilgodehavender for så vidt angår ikke-udbetalt løn, der hidrører fra ansættelsesforhold, for så vidt som disse tilgodehavender er opstået inden datoen for registrering af afgørelsen om at indlede insolvensbehandling, når arbejdsgiverens virksomhed ikke ophører med denne afgørelse, og selskabet ikke erklæres insolvent, i strid med artikel 2, stk. 1, i direktiv 80/987, som ændret ved direktiv 2002/74?
3)
Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræftende: Har artikel 2, stk. 1, i direktiv 80/987, som ændret ved direktiv 2002/74, direkte virkning, og kan bestemmelsen anvendes umiddelbart af nationale domstole?
4)
Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræftende: Såfremt der ikke findes en konkret, national bestemmelse om den frist, inden for hvilken der kan fremsættes anmodning om, at garantiinstitutionen dækker arbejdstageres tilgodehavender, som er opstået inden den dato, hvor afgørelsen om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent, blev registreret (og virksomhedens drift ophører), kan den frist på 30 dage, der er fastsat i national ret for udøvelse af denne ret i andre tilfælde, da finde anvendelse i medfør af effektivitetsprincippet, således at fristen løber fra den dato, hvor insolvensbeslutningen indføres i erhvervsregistret?
(1) Rådets direktiv 80/987/EØF af 20.10.1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23.9.2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 270, s. 10).
Full & Egal Universal Law Academy