29.9.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 295/17
Sag anlagt den 25. juni 2012 — Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien
(Sag C-307/12)
2012/C 295/28
Processprog: bulgarsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch, D. Düsterhaus og S. Petrova, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Bulgarien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
—
I henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF pålægges Republikken Bulgarien på grund af misligholdelsen af forpligtelsen til at meddele de foranstaltninger, der er truffet for at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF, en tvangsbøde på 15 200,80 EUR pr. dag regnet fra den dag, hvor afgørelsen i den foreliggende sag forkyndes.
—
Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 12. december 2010.
(1) EUT L 312, s. 3.
Full & Egal Universal Law Academy