29.9.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 295/20
Appel iværksat den 16. juli 2012 af Pi-Design AG, Bodum France og Bodum Logistics A/S til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. maj 2012 i sag T-416/10, Yoshida Metal Industry Co. Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-339/12 P)
2012/C 295/35
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Pi-Design AG, Bodum France og Bodum Logistics A/S (ved advocate H. Pernez)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Yoshida Metal Industry Co. Ltd
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Dommen afsagt af Retten ophæves.
—
EF-varemærke annulleres 1 372 580 annulleres.
Subsidiært
—
Sagen hjemvises til Retten, idet den forpligtes til at hjemvise sagen til appelkammeret, såfremt dets afgørelse annulleres.
—
YOSHIDA METAL INDUSTRY CO. LTD. tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne gør gældende, at den appellerede dom bør ophæves, idet Retten tilsidesatte varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra e), nr ii), da den anvendte urigtige kriterier ved fastlæggelsen af de væsentligste kendetegn ved det omtvistede tegn og idet den foretog en urigtig gengivelse af de foreliggende beviser.
Full & Egal Universal Law Academy