13.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/4
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (tidligere Fővárosi Bíróság) (Ungarn) den 24. juli 2012 — Peró Gáz Kft. mod Balla János
(Sag C-349/12)
2012/C 311/03
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Törvényszék (tidligere Fővárosi Bíróság)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Peró Gáz Kft.
Sagsøgt: Balla János
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er det i overensstemmelse med EU-retten, at foranstaltninger, procedurer og retsmidler i en sag vedrørende ændring af en ansøgning om ugyldiggørelse af beskyttelsen af et patent er udformet således, at den nationale retsinstans ikke er bundet af parternes påstande og øvrige erklæringer med retsvirkninger, og nærmere bestemt at den pågældende retsinstans ex officio kan optage de beviser, den finder nødvendige?
2)
Er det i overensstemmelse med EU-retten, at foranstaltninger, procedurer og retsmidler i en sag vedrørende ændring af en ansøgning om ugyldiggørelse af beskyttelsen af et patent er udformet således, at den nationale retsinstans, når den træffer afgørelse, ikke er underlagt hverken den administrative afgørelse, der er truffet i forbindelse med ansøgningen om ugyldiggørelse, eller de faktiske omstændigheder, der er anført i den administrative afgørelse, og nærmere bestemt heller ikke de grunde til ugyldiggørelse, der er fremført under den administrative procedure, eller de erklæringer, vurderinger og beviser, der er fremkommet under den administrative procedure?
3)
Er det i overensstemmelse med EU-retten, at foranstaltninger, procedurer og retsmidler i en sag vedrørende ændring af en ansøgning om ugyldiggørelse af beskyttelsen af et patent er udformet således, at den nationale retsinstans i relation til kravet om, at der er tale om en ny opfindelse eller en egentlig nyskabelse, undersøger, om opfindelsen kan tillægges prioritet med virkning fra datoen for ansøgningens indgivelse, eller først med virkning fra datoen for ændringen, på den betingelse at retsforskrifterne på tidspunktet for ansøgningens indgivelse gør det muligt for ansøgeren efter datoen for ansøgningens indgivelse at udvide det tekniske indhold af patentansøgningen og rækkevidden af den beskyttelse, der er ansøgt om?
Full & Egal Universal Law Academy