6.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 303/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 8. august 2012 — X BV, den anden part: Minister van Financiën
(Sag C-380/12)
2012/C 303/34
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: X BV
Den anden part: Minister van Financiën
Præjudicielle spørgsmål
1)
Omfatter begrebet »fjernelse af urenheder« i HS-bestemmelse 1 til kapitel 25 i det harmoniserede system også udtrækning af visse kemiske partikler af et mineralprodukt i rå tilstand, som under naturlige betingelser er optaget heri, hvorved rensningen sker med henblik på forstærkning af visse (specifikke) naturlige egenskaber ved mineralproduktet, der ellers under naturlige forhold var blevet afsvækket?
2)
Såfremt det på grundlag af besvarelsen af spørgsmål 1 kan fastslås, at der er tale om fjernelse af urenheder som omhandlet i HS-bestemmelse 1 til kapitel 25, på grundlag af hvilke kriterier skal det da afgøres, om et udvundet mineralprodukt som blegejord efter en påfølgende slemming med svovlsyre og vand stadig skal tariferes i position 2508 40 00 i KN i henhold til den nævnte HS-bestemmelse og ikke kan anses for et kemisk produkt som omhandlet i kapitel 38 i HS?
Full & Egal Universal Law Academy