10.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 343/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 22. august 2012 — RLvS Verlagsgesellschaft mbH mod Stuttgarter Wochenblatt GmbH
(Sag C-391/12)
2012/C 343/08
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Revisionsappellant: RLvS Verlagsgesellschaft mbH
Revisionsindstævnt: Stuttgarter Wochenblatt GmbH
Præjudicielt spørgsmål
Er direktivets (1) artikel 7, stk. 2, og punkt 11 i bilag I, sammenholdt med artikel 4 og artikel 3, stk. 5, til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse (her: § 10 i Landespressegesetz Baden Württemberg), som udover at beskytte forbrugerne mod vildledninger også tjener til at beskytte pressens uafhængighed, og som i modsætning til direktivets artikel 7, stk. 2, og punkt 11 i bilag I forbyder enhver offentliggørelse mod betaling uafhængigt af det formål, der dermed forfølges, hvis offentliggørelsen ikke bliver gjort kendelig ved anvendelsen af begrebet »annonce« [»Anzeige«], medmindre det allerede ud fra opstillingen og udformningen af offentliggørelsen kan ses, at der er tale om en annonce?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).
Full & Egal Universal Law Academy