27.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/14
Appel iværksat den 28. august 2012 af Transports Schiocchet — Excursions til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 18. juni 2012 i sag T-203/11, Schiocchet mod Rådet og Kommissionen
(Sag C-397/12 P)
2012/C 331/22
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Transports Schiocchet — Excursions (ved avocat E. Deshoulières)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den Europæiske Unions Rets kendelse om sagens afvisning af 18. juni 2012 i sag T-203/11 ophæves i sin helhed.
—
Appellanten gives medhold i de af denne ved førsteinstansen nedlagte påstande, nemlig:
—
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen tilpligtes in solidum at erstatte SARL Transport Schiocchet — Excursions selskabets tab, som beløber sig til 8 372 483 EUR.
—
Det fastslås, at der til de således tilkendte beløb lægges renter efter loven fra forkyndelsen over for Europa-Kommissionen af stævningen i det tidligere erstatningssøgsmål.
—
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger på grundlag af artikel 69 i Domstolens procesreglement.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har formuleret fire klagepunkter mod Rettens kendelse, hvorved Retten afviste appellantens erstatningskrav som åbenbart ugrundet.
For det første gør appellanten gældende imod Retten, at den har taget stilling til den af Unionens organer begåede fejls grovhed, selv om en af Unionens institutioners simple tilsidesættelse af en trinhøjere retsregel er tilstrækkeligt til at godtgøre, at en af Unionens institutioner har begået en fejl, og selvom Retten ved sin prøvelse af stævningens formalitet kun kan tage stilling til et åbenbart fravær af fejl og ikke til fejlens grovhed.
For det andet gør appellanten gældende, at Retten ikke har besvaret alle appellantens argumenter. Retten har i særdeleshed ikke draget nogen konsekvenser af, at forordning nr. 684/92 (1) ikke foreskriver nogen sanktioner over for medlemsstater, der ikke respekterer den procedure for udstedelse af tilladelser, som forordningen indførte.
For det tredje anfægter appellanten Rettens afgørelse, hvorved Retten antog, at appellantens ret til effektivt søgsmål var sikret ved den ordning, som blev indført ved forordning nr. 684/92.
Endelig anfører appellanten mod Retten, at den ikke i sin afgørelse har anerkendt Kommissionens ansvar ved at acceptere Kommissionens uretmæssige passivitet. Ifølge appellanten har Kommissionen hverken udarbejdet den rapport om forordningens anvendelse, som er foreskrevet i forordning nr. 684/92 eller — hvorved artikel 94 TEUF er blevet tilsidesat — taget hensyn til de erhvervsdrivendes situation.
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16.3.1992 om fælles regler for international personbefordring med bus (EFT L 74, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy