27.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London (Det Forenede Kongerige) den 31. august 2012 — Secretary of State for the Home Department mod MG
(Sag C-400/12)
2012/C 331/23
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) London
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Secretary of State for the Home Department
Sagsøgt: MG
Præjudicielle spørgsmål
1)
Afbryder en periode i fængsel efter at en unionsborger er blevet domfældt for en lovovertrædelse den periode med ophold i værtsmedlemsstaten, der kræves for, at denne person kan drage fordel af det højeste beskyttelsesniveau mod udsendelse i henhold til artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38/EF (1), eller er en sådan periode med fængsel på anden måde til hinder for, at personen kan støtte ret på dette beskyttelsesniveau?
2)
Betyder henvisningen til »de ti forudgående år« i artikel 28, stk. 3, litra a), at opholdet skal være uafbrudt for, at en unionsborger kan drage fordel af det højeste beskyttelsesniveau mod udsendelse?
3)
Hvad angår artikel 28, stk. 3, litra a), beregnes den krævede periode på ti år, hvorunder en unionsborger skal have haft ophold i værtsmedlemsstaten, da a) ved at regne tilbage fra udsendelsesafgørelsen, eller b) ved at regne frem fra påbegyndelsen af denne borgers ophold i værtsmedlemsstaten?
4)
Hvis svaret på spørgsmål 3a) er, at perioden på ti år beregnes ved at regne tilbage, gør det da en forskel, hvis personen har »optjent« ti års ophold forud for fængslingen?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EØS-relevant tekst), EUT L 158, s. 77.
Full & Egal Universal Law Academy