24.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 366/25
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Nienburg (Tyskland) den 13. september 2012 — Bianca Brandes mod Land Niedersachsen
(Sag C-415/12)
2012/C 366/44
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Arbeitsgericht Nienburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bianca Brandes
Sagsøgt: Land Niedersachsen
Præjudicielt spørgsmål
Skal den relevante EU-ret, navnlig § 4), nr. 1) og 2), i rammeaftalen om deltidsarbejde i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (1), som ændret ved direktiv 98/23 (2), fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser i lov eller kollektive aftaler eller praksis, hvorefter — ved en ændring af omfanget af arbejdstagerens arbejdstid, som er forbundet med en ændring af antallet af ugentlige arbejdsdage — varigheden af endnu ikke afholdt ferie, som arbejdstageren ikke havde mulighed for at tage i referenceperioden, tilpasses på en sådan måde, at feriens omfang udtrykt i uger ganske vist forbliver uændret, mens feriens omfang udtrykt i dage omregnes på grundlag af den nye arbejdstid?
(1) Rådets direktiv 97/81/EF af 15.12.1997 (EFT 1998 L 14, s. 9).
(2) Rådets direktiv 98/23/EF af 7.4.1998 om udvidelse af direktiv 97/81/EF om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, til også at omfatte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (EFT L 131, s. 10).
Full & Egal Universal Law Academy