1.12.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 373/2
Appel iværksat den 13. september 2012 af Kongeriget Danmark til prøvelse af dom afsagt den 3. juli 2012 af Retten (Fjerde Afdeling) i sag T-212/09, Kongeriget Danmark mod Europa-Kommissionen
(Sag C-417/12 P)
2012/C 373/02
Processprog: dansk
Parter
Appellant: Kongeriget Danmark (ved V. Pasternak Jørgensen, befuldmægtiget, P. Biering og J. Pinborg, advokater)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Påstande
Principalt:
1)
Rettens dom ophæves helt eller delvist.
2)
Appellanten gives medhold i de påstande, der blev nedlagt for Retten.
Subsidiært:
3)
Sagen hjemvises til fornyet behandling og afgørelse ved Retten.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1)
Rettens dom vedrører prøvelse af Kommissionens beslutning af 19. marts 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for så vidt angår udelukkelse fra EF-finansiering af de af Danmark anmeldte udgifter på ca. DKK 749 mio.
2)
For det første har Retten efter Danmarks opfattelse begået en retlig fejl ved vurderingen af, hvorvidt den danske telemålingskontrol var tilstrækkeligt effektiv, idet Retten har lagt til grund, at telemålingens effektivitet kan vurderes ud fra en sammenligning med GPS-kontrol foretaget af Kommissionens repræsentanter i forbindelse med kontrolbesøg i Danmark.
3)
For det andet er Rettens fortolkning af det relevante regelgrundlag efter Danmarks opfattelse forkert på flere punkter, herunder navnlig i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en kommissionsbeslutning kan opretholdes, selv om den bygger på en forkert fortolkning af en regel, der er helt central for beslutningen, nemlig fortolkningen af plejekravet i artikel 19, stk. 4, 1. punktum forordning nr. 2316/1999.
4)
For det tredje har Retten efter Danmarks opfattelse begået en retlig fejl i relation til den anvendte bevisbyrde og bevisstandard for henholdsvis Kommissionen og medlemsstaterne, idet Retten fastslår, at Kommissionen, der gennemførte revisionsbesøgene efter udløbet af udtagningsperioden, kan løfte sin bevisbyrde ved at basere sin beslutning på formodninger om, at de konstaterede forhold også gjorde sig gældende i udtagningsperioden, og idet Retten fastslår, at Danmarks bevisbyrde inden for rammerne af EUGFL indebærer, at der skal fremlægges bevisligheder for samtlige udtagne arealer i Danmark og ikke blot for de arealer, som Kommissionen kontrollerede. Dermed har Retten indført en ny og generelt formuleret bevisstandard for medlemsstaterne, som afviger fra Domstolens hidtidige praksis, og som pålægger medlemsstaterne en bevisbyrde, der ikke er mulig at løfte i praksis.
5)
For det fjerde har Retten i relation til spørgsmålet om anvendelsen af finansielle korrektioner undladt at foretage en prøvelse af, hvorvidt betingelserne herfor var opfyldt, herunder navnlig hvorvidt der forelå en overtrædelse af eksplicitte EU-regler, hvilket Danmark udtrykkeligt havde bestridt under sagens behandling ved Retten.
6)
For det femte har Retten med sin dom erstattet Kommissionens oprindelige begrundelse for beslutningen med sin egen begrundelse. Rettens begrundelse. Rettens begrundelse for at opretholde beslutningen støttes således på andre og — såvel kvantitativt som kvalitativt — helt ubetydelige forhold end de forhold, som Kommissionen har tillagt væsentlig vægt som grundlag for beslutningen, hvorved Rettens dom efter Danmarks opfattelse fører til et resultat i strid med proportionalitetsprincippet.
7)
Herudover har Retten for det sjette undladt at tage stilling til en række af regeringens centrale anbringender og de fremlagte bevismidler og på flere punkter gengivet Danmarks argumenter og de faktiske omstændigheder i sagen forkert, hvorfor dommens præmisser og resultat er baseret på et forkert faktisk og juridisk grundlag.
Full & Egal Universal Law Academy