8.12.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 379/15
Sag anlagt den 20. september 2012 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-428/12)
2012/C 379/26
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved I. Galindo Martin og G. Wilms, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 34 og 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet det ved bekendtgørelse FOM/734/2007 af 20. marts, som fastsætter gennemførelsesbestemmelser til lov om regulering af landtransport på området for tilladelser til vejtransport af varer, har indført en forpligtelse, hvorefter det første køretøj i en virksomheds vognpark med henblik på meddelelse af en »supplerende tilladelse til privat transport af varer« ikke må være ældre end fem måneder at regne fra den første indregistrering af køretøjet, og idet denne forpligtelse ikke er begrundet.
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Forpligtelsen, hvorefter det første køretøj i en virksomheds vognpark med henblik på meddelelse af en »supplerende tilladelse til privat transport af varer« ikke må være ældre end fem måneder at regne fra den første indregistrering af køretøjet, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion, som er i strid med artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne restriktion er hverken begrundet i et af de almene hensyn, der er opregnet i artikel 36 TEUF, eller i et tvingende hensyn.
For så vidt angår spørgsmålet, om der foreligger en restriktion for de frie varebevægelser, begrænser den omhandlede bestemmelse i praksis importen af køretøjer, der allerede er indregistreret i andre medlemsstater, i væsentligt højere grad end den begrænser erhvervelsen af køretøjer, der er indregistreret i Spanien. Eftersom køretøjer, der er indregistreret i andre medlemsstater, allerede opfylder de europæiske og/eller nationale tekniske krav med henblik på anvendelse i oprindelsesmedlemsstaten, tilsidesætter bestemmelsen desuden princippet om gensidig anerkendelse, idet et køretøj, der kan anvendes i en anden medlemsstat, ligeledes skal kunne anvendes i Spanien. Foranstaltningen udgør endvidere en begrænsning for anvendelse, der ligner de begrænsninger, som Den Europæiske Unions Domstol behandlede i dom af 10. februar 2009, Kommissionen mod Italien (sag C-110/05, Sml. I, s. 519), og af 4. juni 2009, Mickelsson og Roos (sag C-142/05, Sml. I, s. 4273).
Hvad angår de begrundelser, som Kongeriget Spanien har fremført, dvs. trafiksikkerhed og miljøbeskyttelse, er det Kommissionens opfattelse, at den omtvistede bestemmelse ikke står i et rimeligt forhold til de formål, der forfølges, og at den ikke bidrager til formålenes virkeliggørelse på en sammenhængende og systematisk måde.
Den omstændighed, at et køretøj er blevet indregistreret for første gang for mere end fem måneder siden, betyder ikke, at køretøjet ikke er teknisk egnet til at kunne anvendes til erhvervsvirksomhed, og siger intet om køretøjets anvendelses betydning for miljøet. Et syn af køretøjet ville derimod, i det mindste til en vis grad, gøre det muligt at fastlægge dets tekniske stand og ville udgøre en mindre indgribende foranstaltning. En undersøgelse af køretøjets tekniske egenskaber, eventuelt suppleret med et syn, ville endvidere gøre det muligt at vurdere, i hvilken grad køretøjet forurener.
Det er derudover svært forståeligt, at Kongeriget Spanien har fastsat en aldersbegrænsning på fem måneder for det første køretøj, men tillader, at andre køretøjer føjes til vognparken uden den mindste begrænsning, så længe vognparkens gennemsnitlige alder ikke overstiger seks år.
Full & Egal Universal Law Academy