16.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd di Svidník (Den Slovakiske Republik) den 19. oktober 2012 — Pohotovosť, s.r.o. mod Miroslav Vašuta
(Sag C-470/12)
2013/C 46/21
Processprog: slovakisk
Den forelæggende ret
Okresný súd di Svidník
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pohotovosť, s.r.o.
Sagsøgt: Miroslav Vašuta
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i Rådets direktiv 93/13/EØF [af 5. april 1993] om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1), sammenholdt med artikel 47 og 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, såsom § 37, stk. 1 og 3, i Exekučný Poriadok (lov om fuldbyrdelse og sikrende retsmidler), der ikke giver en forbrugerbeskyttelsesorganisation ret til at intervenere i en tvangsfuldbyrdelsesprocedure?
2)
I tilfælde af, at det første spørgsmål besvares med, at ovennævnte lovbestemmelse ikke er i strid med [EU]-retten, skal bestemmelserne i § 37, stk. 1 og 3, i lov om fuldbyrdelse og sikrende retsmidler da fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en national domstol i medfør af [direktivets] artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8 indrømmer en forbrugerbeskyttelsesorganisation ret til at intervenere i en fuldbyrdelsesprocedure?
(1) EFT L 95, s. 29.
Full & Egal Universal Law Academy