2.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/2
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 24. oktober 2012 — Österreichischer Gewerkschaftsbund mod Verband Österreichischer Banken und Bankiers
(Sag C-476/12)
2013/C 32/02
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Appellant: Österreichischer Gewerkschaftsbund
Indstævnt: Verband Österreichischer Banken und Bankiers
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal princippet om pro rata temporis i § 4, stk. 2, i rammeaftalen i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde (1), som ændret ved direktiv 98/23/EF, anvendes på et børnetillæg (»Kinderzulage«), der er vedtaget i en kollektiv overenskomst (lønaftale) — idet der er tale om en social ydelse fra arbejdsgiveren til delvis udligning af forældrenes udgifter til underhold af det barn, for hvilket tillægget modtages — på grund af denne ydelses (hensigtsmæssige) karakter?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, som ændret ved direktiv 98/23/EF fortolkes således, at en ulige behandling af de deltidsansatte i form af en nedsættelse af børnetillægget i forhold til arbejdstiden — i betragtning af den vide skønsmargin, som arbejdsmarkedets parter råder over ved fastsættelsen af et bestemt socialt og økonomisk-politisk mål og de foranstaltninger, der er egnede til at opfylde dette mål — er sagligt begrundet, såfremt det antages, at et forbud mod forholdsmæssig tildeling af ydelsen
a)
vanskeliggør eller umuliggør deltidsansættelse i form af forældreorlov på deltid (»Elternteilzeit«) og/eller ansættelse i ringe omfang under en forældreorlov (»Elternkarenzurlaub«)og/eller
b)
fører til konkurrencefordrejninger, fordi arbejdsgiveren belastes mere i økonomisk henseende ved et større antal deltidsansatte, og til en ringere beredvillighed hos arbejdsgiveren til at ansætte deltidsansatte og/eller
c)
fører til en begunstigelse af deltidsansatte, der har flere deltidsansættelser og flere krav på overenskomstmæssige ydelser såsom børnetillæg og/eller
d)
fører til en begunstigelse af deltidsansatte, fordi disse har mere fritid end de fuldtidsansatte og således har bedre børnepasningsmuligheder?
3)
Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares benægtende:
Skal grundrettighedschartrets artikel 28 fortolkes således, at hvor der er tale om et arbejdsretligt system, i hvilket væsentlige dele af de arbejdsretlige mindstestandarder tilvejebringes på grundlag af særligt udvalgte og kvalificerede arbejdsmarkedsparters samstemmende socialpolitiske vurderinger, og kun en detailbestemmelse (der strider mod et EU-retligt forbud mod forskelsbehandling) i en kollektiv overenskomst (her forholdsmæssig beregning af børnetillæg ved deltidsarbejde) er ugyldig (efter national praksis), medfører denne ugyldighed, at alle den kollektive overenskomsts bestemmelser for dette område (her børnetillæg) er omfattet af ugyldighedssanktionen?
(1) EFT 1998, L 14, s. 9, som ændret ved direktiv 98/23/EF, EFT 1998, L 131, s. 10.
Full & Egal Universal Law Academy