2.3.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 63/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 13. november 2012 — Aslihan Nazli Ayalti mod Bundesrepublik Deutschland
(Sag C-513/12)
2013/C 63/10
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Berlin
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Aslihan Nazli Ayalti
Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er artikel 41, stk. 1, i den i Bruxelles den 23. november 1970 udfærdigede tillægsprotokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, undertegnet i Ankara den 2. september 1963, vedrørende overgangsfasen for associeringen (herefter »tillægsprotokollen«) og/eller artikel 13 i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (herefter »afgørelse nr. 1/80«) til hinder for en ordning i national ret, der først blev indført efter at førnævnte bestemmelser var trådt i kraft, og hvorefter første indrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, der er omfattet af retsstillingen i henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 1/80 betinges af, at familiemedlemmet inden indrejsen godtgør at være i stand til at kommunikere på elementært tysk?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Er artikel 7, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (1) da til hinder for den nationale ordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?
(1) EUT L 251, s. 12.
Full & Egal Universal Law Academy