9.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 1 de Catarroja (Spanien) den 26. november 2012 — Banco Popular Español S.A. mod Maria Teodolinda Rivas Quichimbo og Wilmar Edgar Cun Pérez
(Sag C-537/12)
2013/C 38/14
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 1 de Catarroja
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Banco Popular Español S.A.
Sagsøgte: Maria Teodolinda Rivas Quichimbo og Wilmar Edgar Cun Pérez
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal direktiv 93/13[EØF] (1) fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, som forhindrer en domstol, der forestår en procedure for overtagelse af pant svarende til den, der er fastsat i artikel 681 til 695 i spansk lov om civil retspleje 1/2000, i ex officio eller på en parts anmodning at undersøge, om et vilkår indeholdt i en aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger har urimelig karakter, uanset om forbrugeren har fremsat indsigelse eller ej?
2)
Uanset om svaret på de nævnte spørgsmål er bekræftende eller benægtende, anmodes Domstolen om at tage stilling til, om direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, som forhindrer en domstol, der forestår en procedure for overtagelse af pant svarende til den, der er fastsat i artikel 681 til 695 i spansk lov om civil retspleje 1/2000, i at udsætte denne procedure, såfremt der efterfølgende indledes en anerkendelsessag, hvorunder der nedlægges påstand om, at et vilkår indeholdt i en aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger erklæres urimeligt, idet aftalen var blevet anvendt til at indlede den nævnte procedure for overtagelse af pant.
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).
Full & Egal Universal Law Academy