2.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/10
Appel iværksat den 30. november 2012 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 20. september 2012 i sag T-169/08, DEI mod Kommissionen
(Sag C-553/12 P)
2013/C 32/14
Processprog: græsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved Th. Christoforou og A. Antoniadis samt advokat A. Oikonomou)
De andre parter i appelsagen: Dimosia Epicheirisi Ilektrismou (DEI), Den Hellenske Republik, Energeiaki Thessalonikis AE og Elliniki Energeia kai Anaptyxi AE (HE & DSA)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom af 20. september 2012 i sag T-169/08 ophæves i sin helhed.
—
Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, dersom det fastslås, at sagen er moden til påkendelse.
—
DEI tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale Kommissionens omkostninger i begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
—
Med det første appelanbringende gør Kommissionen gældende, at Rettens dom er behæftet med en retlig fejl hvad angår fortolkningen og anvendelsen af artikel 86, stk. 1, EF, sammenholdt med artikel 82 EF, som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol. Endvidere har Retten ikke anvendt de to ovennævnte artikler korrekt på sagens faktiske omstændigheder, hvilket også bevirker en ukorrekt kvalificering og fortolkning af beviserne og en urigtig fortolkning af grundlaget for Kommissionens beslutning. Rettens vurderinger er også baseret på en upræcis, mangelfuld og utilstrækkelig begrundelse, indebærer en ukorrekt gengivelse og fortolkning af beviserne og bevirker en urigtig gengivelse af grundlaget for den anfægtede beslutning, eftersom Kommissionen i den anfægtede beslutning har fastslået, at de pågældende statslige foranstaltninger, som Den Hellenske Republik har truffet, har påvirket markedsstrukturen og har resulteret i, at der skabes ulige muligheder på markedet for brunkul, hvilket har gjort det muligt for den offentlige virksomhed DEI at udvide sin dominerende stilling på det primære marked for levering af brunkul til det sekundære marked for engroslevering af elektricitet i Grækenland og således hindre nye konkurrenter i at komme ind på markedet.
—
Ifølge Kommissionen er Rettens dom endvidere behæftet med fejl, idet der på ingen måde er blevet taget hensyn til, at Kommissionen i den anfægtede beslutning har fastslået, at DEI’s privilegerede adgang til brunkul, som blev opretholdt takket være de pågældende statslige foranstaltninger selv efter liberaliseringen af elektricitetsmarkedet i Grækenland og efter indførelsen af et marked for engroslevering af elektricitet i maj 2005, har påvirket markedsstrukturen på grund af ulige muligheder, hvilket har resulteret i en situation, hvor DEI alene ved at udøve de monopollignende rettigheder, som virksomheden har med hensyn til udnyttelse af brunkul, kunne udvide sin dominerende stilling fra det primære marked til det sekundære marked. DEI blev således ledt til at anlægge en misbrugsadfærd på nævnte sekundære marked ved at begrænse eller udelukke adgangen for nye konkurrenter (jf. bl.a. Domstolens dom i Raso-sagen, GB-Inno-BM-sagen, Connect Austria-sagen, Dusseldorp-sagen, CBEM-sagen og MOTOE-sagen). Udvidelsen og opretholdelsen af DEI’s dominerende stilling på det primære marked over mod det sekundære marked og den konkurrencefordel, som DEI utvivlsomt nød godt af med hensyn til fremstilling af elektricitet på grund af den lave pris på brunkul, gjorde det muligt for virksomheden at udlede elektricitet til det forbundne græske net til lave priser, i større mængder og for en længere periode, hvilket udgår misbrugsadfærd (selv om der i henhold til Domstolens praksis ikke kræves bevis for en sådan adfærd henset til de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag).
—
Det konstateredes endvidere i den anfægtede beslutning, at DEI’s konkurrenter havde behov for en række forskellige kilder, herunder adgang til tilstrækkelige mængder brunkul, for at de kunne få adgang til, varigt forblive på og effektivt deltage i konkurrencen på elektricitetsmarkedet. Såvel Den Hellenske Republik, som undlod at tildele licenser til udnyttelse af brunkulslejer til DEI’s potentielle konkurrenter, som DEI selv, der udøvede sine monopollignende rettigheder og anvendte sin dominerende stilling på det primære marked for brunkul til at udvide og opretholde sin dominerende stilling på det sekundære marked for engroslevering af elektricitet, med det resultat at virksomheden de facto vanskeliggjorde eller hindrede nye potentielle konkurrenter i at komme ind på det pågældende sekundære marked, burde have været bekendt med ovenstående.
Full & Egal Universal Law Academy