23.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/4
Appel iværksat den 11. december 2012 af Kuwait Petroleum Corp., Kuwait Petroleum International Ltd og Kuwait Petroleum (Nederland) BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 27. september 2012 i sag T-370/06, Kuwait Petroleum Corp., Kuwait Petroleum International Ltd og Kuwait Petroleum (Nederland) BV mod Europa-Kommissionen
(Sag C-581/12 P)
2013/C 55/06
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Kuwait Petroleum Corp., Kuwait Petroleum International Ltd og Kuwait Petroleum (Nederland) (ved solicitor D.W. Hull og Rechtsanwalt G. Berrisch)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Den anfægtede dom ophæves.
—
(i) Artikel 2(i) i den anfægtede beslutning (1) annulleres, for så vidt som den pålægger appellanterne en bøde, (ii) den bøde, som appellanterne er blevet pålagt, nedsættes eller (iii) sagen hjemvises til Retten.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger såvel i forbindelse med den foreliggende appelsag og sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Ved dom af 27. september 2012 (»den anfægtede dom«) stadfæstede Retten den beslutning, som Kommissionen havde truffet den 13. september 2006, hvorved den pålagde Kuwait Petroleum Corporation (»KPC«), Kuwait Petroleum International Limited (»KPI«) og Kuwait Petroleum (Nederland) BV (»KPN«) (herefter benævnes (KPC, KPI og KPN »appellanterne«) in solidum at betale en bøde på 16 632 mio. EUR, idet de havde overtrådt artikel 81 EF ved at have fastsat priser på bitumenmarkedet i Nederlandene. Hver af appellanterne har herefter nedlagt påstand om enten ophævelse af den anfægtede dom, for så vidt som de derved er pålagt en bøde, nedsættelse af bøden eller hjemvisning af sagen til Retten af følgende grunde:
1)
Den anfægtede dom skal ophæves, for så vidt som den pålægger en bøde, subsidiært hjemvises til Retten, eftersom den anfægtede dom er behæftet med en retlig fejl, idet Retten foretog en urigtig fortolkning af punkt 23, litra b), sidste afsnit, i samarbejdsmeddelelsen fra 2002, som foreskriver, at når en ansøger om bødefritagelse eller -nedsættelse »indsender bevismateriale vedrørende forhold, som Kommissionen ikke tidligere har haft kendskab til, og som er af direkte betydning for alvoren eller varigheden af det formodede kartel«, må Kommissionen ikke tage disse elementer i betragtning, når den fastsætter en bøde for ansøgeren om bødefritagelse eller -nedsættelse. Retten fastslog, at det kun er hvis Kommissionen ikke har nogen som helst viden om et forhold, at Kommissionen kan anses for ikke at have kendskab til forholdet. Selv om Kommissionen alene har en meget vag forestilling om eksistensen af et kartel og ikke er i besiddelse af noget direkte bevismateriale, der sætter den i stand til at bevise forholdene vedrørende kartellet, vil en ansøger om bødefritagelse eller -nedsættelse, der indsender sådant bevismateriale, derfor ikke være berettiget til bødefritagelse i henhold til punkt 23, litra b), sidste afsnit. Appellanterne har anført, at denne fortolkning af nævnte afsnit er for snæver og retligt set urigtig.
2)
Den anfægtede dom er behæftet med en retlig fejl, idet Retten ikke tog det af appellanterne fremlagte bevismateriale tilstrækkeligt i betragtning, før den fastslog, at værdien af det bevismateriale, som KPN havde indsendt til Kommissionen i forbindelse med en ansøgning om bødefritagelse eller -nedsættelse, var blevet forringet af indlæg indsendt af andre parter i den mellemliggende periode. Retten kunne ikke være nået frem til denne konklusion uden at have undersøgt det af KPN indsendte bevismateriale og sammenholdt det med bevismaterialet fra de andre parter, hvilket den end ikke gjorde forsøg på.
(1) Beslutning K(2006) 4090 endelig vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 (EF) (sag COMP/F/38.456 — Bitumen (NL), EUT 2007 L 196, s. 40.
Full & Egal Universal Law Academy