28.7.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 227/37
Sag anlagt den 28. maj 2012 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-57/12)
2012/C 227/63
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat G. Cipresa)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at nedsætte sagsøgerens invaliditetsydelse i månederne juni til september 2011
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kommissionens afgørelse, i det omfang den måtte foreligge, om afslag på anmodningen af 19. oktober 2011.
—
Annullation af Kommissionens afgørelse, i det omfang den måtte foreligge, om afslag på klagen af 20. oktober 2011.
—
Annullation af de afgørelser, i det omfang de måtte foreligge, på grundlag af hvilke Kommissionen retsstridigt fra hver månedlig udbetaling af sagsøgerens invaliditetsydelse fra juni til september 2011 fratrak et beløb på i alt 1 661 EUR og annullation af de afgørelser, såfremt de måtte foreligge, om at foretage disse fradrag.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 1 661 EUR med tillæg af renter på 15 % årligt og med årlig opskrivning med virkning fra den 27. oktober 2011 og indtil det tidspunkt, hvor effektiv betaling af ovennævnte beløb sker.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy