8.12.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 379/35
Sag anlagt den 4. oktober 2012 — ZZ m.fl. mod Kommissionen
(Sag F-112/12)
2012/C 379/59
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og S. Orlandi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelserne om overførsel af sagsøgernes pensionsrettigheder til Unionens pensionsordning, hvorved de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten blev bragt i anvendelse
Sagsøgernes påstande
—
Annullation af afgørelserne om overførsel af de pensionsrettigheder, som sagsøgerne har erhvervet før deres tiltrædelse af tjenesten ved Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten.
—
Om fornødent annulleres afslagene på deres enslydende klager over afgørelserne om overførsel af deres pensionsrettigheder.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy