19.10.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 304/18
Rettens dom af 6. september 2013 — Bateni mod Rådet
(Sagerne T-42/12 og T-181/12) (1)
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - åbenbart urigtigt skøn)
2013/C 304/30
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Naser Bateni (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne J. Kienzle, M. Schlingmann og F. Lautenschlager)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop, J.P. Hix og Z. Kupčová, som befuldmætigede)
Sagens genstand
I sag T-42/12, påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71), for så vidt som den opfører sagsøgeren på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), samt Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11), for så vidt som den opfører sagsøgerens navn i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), og i sag T-181/12, påstand om annullation af bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn er blevet fastholdt på listen over de personer, enheder og organer, hvis aktiver er blevet indefrosset.
Konklusion
1)
Sagerne T-42/12 og T-181/12 forenes med henblik på dommen.
2)
Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sag T-42/12 om påstanden om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som den vedrører Naser Bateni.
3)
Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som Naser Batenis navn herved er blevet opført i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413 af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.
4)
Bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 annulleres, for så vidt som det vedrører Naser Bateni.
5)
Virkningerne af Rådets afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2011/783, opretholdes, for så vidt angår Naser Bateni fra dens ikrafttræden på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, indtil den delvise annullation af forordning nr. 267/2012 får virkning.
6)
Rådet for den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Naser Batenis omkostninger.
7)
Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 98 af 31.3.2012.
Full & Egal Universal Law Academy