3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/76
Rettens dom af 12. juni 2013 — HTTS mod Rådet
(Sagerne T-128/12 og T-182/12) (1)
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - åbenbart fejlagtigt skøn)
2013/C 225/170
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved advokaterne J. Kienzle, M. Schlingmann og F. Lautenschlager)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bishop, Z. Kupčová og F. Naert, derefter ved M. Bishop og Z. Kupčová, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte (sag T-182/12): Forbundsrepublikken Tyskland (først ved J. Möller, T. Henze og N. Graf Vitzthum, derefter ved J. Möller og T. Henze, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
I sag T-128/12 påstand om annullation af såvel Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 22), for så vidt som sagsøgeren ved denne afgørelse er blevet opført af nye grunde i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 39), som af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012 af 23. januar 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, s. 1), for så vidt som sagsøgeren ved denne gennemførelsesforordning er blevet opført af nye grunde i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), og i sag T-182/12 påstand om annullation af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn herved er blevet fastholdt på listen over de personer, enheder og organer, hvis aktiver er blevet indefrosset
Konklusion
1)
Sagerne T-128/12 og T-182/12 forenes med henblik på dommen.
2)
I sag T-128/12 er det ikke længere fornødent at træffe afgørelse om påstanden om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012 af 23. januar 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som den vedrører HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping GmbH.
3)
Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som HTTS Hanseatic Trade Trust & Shippings navn herved er blevet opført på bilag II til afgørelse 2010/413.
4)
Bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 annulleres, for så vidt som det vedrører HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping.
5)
Virkningerne af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, som ændret ved afgørelse 2012/35, opretholdes for så vidt angår HTTS Hanseatic Trade Trust & Shipping fra dens ikrafttræden på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, indtil den delvise annullation af forordning nr. 267/2012 får virkning.
6)
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler HTTS Hanseatic Trade Trust & Shippings omkostninger.
7)
Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 157 af 2.6.2012
Full & Egal Universal Law Academy