24.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 366/35
Rettens kendelse af 8. oktober 2012 — ClientEarth mod Rådet
(Sag T-62/12) (1)
(Annullationssøgsmål - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om et forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionensdokumenter - bekræftelse af afslaget på at give fuld aktindsigt - afvisning - søgsmålsfrist - begrebet »anfægtelig retsakt« i henhold til artikel 263 TEUF - bekræftende akt)
2012/C 366/70
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne O. Brouwer og P. van den Berg)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og C. Fekete, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Rådets skrivelse af 1. december 2011 med referencenummer 24/c/01/11 om ikke at yde sagsøgeren fuld aktindsigt i en udtalelse, som Rådets Juridiske Tjeneste har afgivet (dokument nr. 6865/09) om ændringsforslag fra Europa-Parlamentet til Europa-Kommissionens forslag til forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende begæringerne om intervention fra Kongeriget Danmark, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.
3)
ClientEarth betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 109 af 14.4.2012.
Full & Egal Universal Law Academy