10.3.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 73/30
Sag anlagt den 25. januar 2012 — Advance Magazine Publishers mod KHIM — López Cabré (TEEN VOGUE)
(Sag T-37/12)
2012/C 73/59
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Advance Magazine Publishers, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved barrister T. Alkin)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Eduardo López Cabré (Barcelona, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 22. november 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1763/2010-4) annulleres, for så vidt den vedrører den indsigelse, der var støttet på det ældre varemærke.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Advance Magazine Publishers, Inc.
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »TEEN VOGUE« for bl.a. varer i klasse 18 — EF-varemærkeansøgning nr. 5265517
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Eduardo López Cabré
Det påberåbte varemærke eller tegn: Den spanske varemærkeregistrering nr. 496371 af ordmærket »VOGUE« for varer i klasse 18. Den spanske varemærkeregistrering nr. 2153619n af figurmærket »VOGUE moda en lluvia« for varer i klasse 18. EF-varemærkeregistreringen nr. 2082287 af ordmærket »VOGUE« for varer i klasse 18
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist afslag på EF-varemærkeansøgningen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 43, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009 og/eller regel 22, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 og tillige tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret begik en retlig fejl, idet det fandt, at indsigerens beviser »ud fra en helhedsbetragtning« i tilstrækkelig grad godtgjorde brugen af det ældre varemærke, og idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at der forelå en risiko for forveksling mellem sagsøgerens varemærke og det varemærke, indsigelsen var støttet på.
Full & Egal Universal Law Academy