30.6.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 194/22
Sag anlagt den 10. april 2012 — Bolívar Cerezo mod KHIM — Renovalia Energy (RENOVALIA)
(Sag T-166/12)
2012/C 194/38
Stævningen er affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Juan Bolívar Cerezo (Granada, Spanien) (ved advokat I. M. Barroso Sánchez-Lafuente)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Renovalia Energy, SA (Villarobledo, Spanien)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 26. januar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 663/2011-1) annulleres, således at EF-varemærke nr. 8 631 814»RENOVALIA« kan registreres for »Forsikringsvirksomhed, finansiel virksomhed, valutarisk virksomhed, ejendomsmæglervirksomhed« i klasse 36.
—
Enhver part, der tager til genmæle over for dette søgsmål, tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Juan Bolívar Cerezo
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »RENOVALIA« for varer og tjenesteydelser i klasse 11, 25, 35, 36, 37 og 41 — EF-varemærkeansøgning nr. 8 631 814
Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Renovalia Energy, SA
De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: De spanske ordmærker »RENOVA ENERGY« og »RENOVAENERGY« og firmanavnet »RENOVALIA« for tjenesteydelser i klasse 36
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Der vil opstå risiko for forveksling mellem sagsøgerens ældre spanske varemærke nr. 2 715 975»RENOVALIA« og de i indsigelsessagen påberåbte spanske varemærker, og der vil blive anlagt en ugyldighedssag ved en kompetent spansk domstol til prøvelse af de i indsigelsessagen påberåbte spanske varemærker, hvilket vil medføre, at disse varemærker ikke længere gyldigt kan gøres gældende til støtte for indsigelsen mod registreringen af det ansøgte EF-varemærke.
Full & Egal Universal Law Academy