11.8.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 243/23
Sag anlagt den 29. maj 2012 — CEDC International mod KHIM — Underberg (form som et græsstrå i en flaske)
(Sag T-235/12)
2012/C 243/41
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: CEDC International sp. z o.o. (Warszawa, Polen) (ved advokat M. Siciarek)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Underberg AG (Dietlikon, Schweiz)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 26. marts 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2506/2010-4) annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Underberg AG
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket med beskrivelsen »varemærkets genstand er et grønbrunt græsstrå i en flaske, græsstråets længde udgør ca. tre fjerdedele af flaskens højde« for varer i klasse 33 — EF-varemærkeansøgning nr. 33266
Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: CEDC International sp. z o.o.
De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Den franske varemærkeregistrering nr. 95588457 af det tredimensionelle varemærke, som gengiver en flaske med et langt, tyndt græsstrå for varer i klasse 33, den tyske varemærkeregistrering nr. 39848553, den polske varemærkeregistrering nr. 62018, den polske varemærkeregistrering nr. 62081 for varer i klasse 33, den polske varemærkeregistrering nr. 85811 for varer i klasse 33, den japanske varemærkeregistrering nr. 2092826 for varer i klasse 28, den franske varemærkeregistrering nr. 98746752 af det tredimensionelle varemærke, som gengiver en flaske med et langt, tyndt græsstrå for varer i klasse 33 og det ikke-registrerede varemærke, der benyttes erhvervsmæssigt i Tyskland i forbindelse med »vodka«
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde:
—
Tilsidesættelse af legalitetsprincippet
—
Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009 og af regel 22, stk. 3, i Kommissionens forordning nr. 2868/95 og følgelig også tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra a) og artikel 42, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 207/2009.
Full & Egal Universal Law Academy