11.8.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 243/29
Sag anlagt den 18. juni 2012 — Suwaid mod Rådet
(Sag T-268/12)
2012/C 243/51
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Joseph Suwaid (Damaskus, Syrien) (ved advokaterne L. Defalque og T. Bontinck)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Punkt 7 i afdeling A i bilag I til Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/172/FUSP af 23. marts 2012 om gennemførelse af afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 87, s. 103) annulleres.
—
Punkt 7 i afdeling A i bilag I til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 266/2012 af 23. marts 2012 om gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 87, s. 45) annulleres.
—
Subsidiært fastslås det, at den anfægtede afgørelse og forordning ikke finder anvendelse på sagsøgeren, idet hans navn og personlige oplysninger slettes fra listen over personer, der er pålagt EU-sanktioner.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort fem anbringender gældende.
1)
Første anbringende om:
—
tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og proceduregarantier samt af artikel 21, stk. 2, i Rådets afgørelse 2011/782/FUSP og artikel 32, stk. 2, i Rådets forordning nr. 36/2012, idet de anfægtede foranstaltninger ikke blev meddelt sagsøgeren, ligesom han ikke blev tilsendt noget bevis eller vægtige indicier, som begrunder hans opførelse på listen over personer, der er pålagt sanktioner.
2)
Andet anbringende om:
—
et åbenbart urigtigt skøn, idet sagsøgeren ikke er involveret i det syriske styres politik.
3)
Tredje anbringende om:
—
tilsidesættelse af retten til forsvar, retten til en retfærdig rettergang og til en effektiv domstolsbeskyttelse, idet Rådet ikke har besvaret sagsøgerens anmodning og derfor ikke har forklaret, hvorfor sagsøgerens navn blev opført på sanktionslisten, ikke har fremlagt beviser, der begrunder hans opførelse på disse lister, og ikke har givet ham mulighed for at blive hørt før og efter vedtagelsen af de anfægtede restriktive foranstaltninger.
4)
Fjerde anbringende om:
—
tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet Rådet blot har anvendt en bekræftende og vag ordlyd i den anfægtede afgørelse og forordning, uden at give en detaljeret begrundelse ved vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren.
5)
Femte anbringende om:
—
at Rådet har gjort sig skyldig i bevidst at undlade i de anfægtede retsakter at nævne de grundlæggende rettigheder og principper, som i medfør af EU-retten gælder i Den Europæiske Union. I denne forbindelse har sagsøgeren endvidere fremhævet, at Rådet har vedtaget de anfægtede retsakter på grundlag af artikel 215 TEUF, som ikke giver nogen »demokratiske garantier«.
Full & Egal Universal Law Academy