13.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/11
Sag anlagt den 31. juli 2012 — Globosat Programadora mod KHIM — Sport TV Portugal (SPORT TV INTERNACIONAL)
(Sag T-348/12)
2012/C 311/14
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Globosat Programadora Ltda (Rio de Janeiro, Brasilien) (ved advokat S. Micallef)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Sport TV Portugal, SA (Lissabon, Portugal)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 23. maj 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2079/2010-4) annulleres.
—
Enhver afgørelse truffet af Harmoniseringskontoret, der pålægger sagsøgeren, at betale omkostninger, annulleres og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Sport TV Portugal, SA
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SPORT TV INTERNACIONAL« for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 41 — EF-varemærkeansøgning nr. 6915094
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Globosat Programadora Ltda
Det påberåbte varemærke eller tegn: Den portugisiske varemærkeregistrering nr. 329507 af figurmærket »SPORTV« for tjenesteydelser i klasse 38 og 41
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 207/2009 og tilsidesættelse af regel 22, stk. 3, i Kommissionens forordning nr. 2868/95.
Full & Egal Universal Law Academy