17.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 355/29
Sag anlagt den 24. august 2012 — Kampol mod KHIM — Colmol (Nobel)
(Sag T-382/12)
2012/C 355/62
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Kampol sp. z o.o. (Świdnica, Polen) (ved advokat J. Kępiński)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Colmol-Colchões, SA (Oliveira de Azeméis, Portugal)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 21. juni 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2286/2011-4) annulleres.
—
Indsigelse nr. B 1762742 (EF-varemærkeansøgning nr. 9080078) forkastes i sin helhed.
—
Harmoniseringskontoret pålægges at registrere det ansøgte varemærke.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Fjerde Appelkammer med henblik på fornyet behandling i overensstemmelse med de af Domstolen fastsatte bindende kriterier.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Kampol sp. z o.o.
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Nobel« i farverne sort, guld og rød for varer i klasse 10 og 24 — EF-varemærkeansøgning nr. 9080078
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Colmol-Colchões, SA
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den portugisiske varemærkeregistrering nr. 373184 af ordmærket »NOBEL« for varer i klasse 20
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.
Full & Egal Universal Law Academy