10.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 343/19
Sag anlagt den 12. september 2012 — Mitsubishi Electric mod Kommissionen
(Sag T-409/12)
2012/C 343/33
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Mitsubishi Electric Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitors R. Denton, J. Vyavaharkar, R. Browne og advokat K. Haegeman)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse K(2012) 4381 endelig af 27. juni 2012 om ændring af Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (nu artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.966 — Gasisoleret koblingsudstyr — bøder), annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
—
Subsidiært, væsentlig nedsættelse af den bøde, der i afgørelsen er pålagt sagsøgeren.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført ni anbringender.
1)
Første anbringende om
—
at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt ved bødeberegningen og tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik.
2)
Andet anbringende om
—
at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt ved beregningen af multiplikationsfaktoren for sagsøgeren og tilsidesatte ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet ved beregningen af multiplikationsfaktoren.
3)
Tredje anbringende om
—
at Kommissionen tilsidesatte proportionalitetsprincippet ved at fastsætte sagsøgerens bøde på samme måde som den fastsatte den bøde, der skulle pålægges de europæiske producenter.
4)
Fjerde anbringende om
—
at Kommissionen med urette undlod at tage beviser vedrørende tekniske og økonomiske forhold i betragtning, da den foretog bedømmelse af sagsøgerens adfærd, og da den foretog beregning af den bøde, der blev pålagt selskabet.
5)
Femte anbringende om
—
at Kommissionen foretog en urigtig fastsættelse af det hævdede kartels varighed.
6)
Sjette anbringende om
—
at Kommissionen fejlvurderede de dele af udgangsbeløbet for TM T&D, som skal fordeles mellem sagsøgeren og et andet selskab, og derfor tilsidesatte ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet.
7)
Syvende anbringende om
—
at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt i forbindelse med beslutningen om de dele af udgangsbeløbet for TM T&D, som skal fordeles mellem sagsøgeren og et andet selskab.
8)
Ottende anbringende om
—
at Kommissionen anvendte den forkerte fremgangsmåde ved at tildele sagsøgeren et udgangsbeløb for en periode, der går forud for oprettelsen af TM T&D, og derfor tilsidesatte ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet.
9)
Niende anbringende om
—
at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt med hensyn til fremgangsmåden ved tildelingen af et udgangsbeløb for sagsøgeren for en periode, der går forud for oprettelsen af TM T&D.
Full & Egal Universal Law Academy