17.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 355/34
Sag anlagt den 6. september 2012 — Vitaminaqua mod KHIM — Energy Brands (vitaminaqua)
(Sag T-410/12)
2012/C 355/71
Stævningen er affattet på ungarsk
Parter
Sagsøger: Vitaminaqua Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat A. Krajnyák)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Energy Brands, Inc. (New York, De Forenede Stater)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet af første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 997/2011-1) omgøres, for så vidt som den afviser ansøgning nr. 8338592 om registrering af figurmærket »vitaminaqua«, og det fastslås, at varemærket registreres, således at det opnår varemærkebeskyttelse i overensstemmelse med den afgørelse, der blev vedtaget af Harmoniseringskontorets indsigelsesafdeling.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Vitaminaqua Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »vitaminaqua« for varer i klasse 5, 30 og 32 (varemærkeansøgning nr. 8338592)
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Energy Brands, Inc.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bl.a. de nationale ordmærker »VITAMINWATER« for varer i klasse 5, 30 og 32
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleret og ansøgningen om registrering som EF-varemærke afvist
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1), da der ikke er nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy