26.1.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 26/51
Sag anlagt den 1. november 2012 — Aer Lingus mod Kommissionen
(Sag T-473/12)
2013/C 26/104
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Aer Lingus Ltd (Dublin, Irland) (ved barristers K. Bacon og D. Scannell samt solicitor A. Burnside)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Hel (eller subsidiært delvis) annullation af Kommissionens afgørelse af 25. juli 2012 i statsstøttesag SA.29064 (2011/C) (ex 2011/NN) — differentierede satser for lufttransportafgifter, som er indført af Irland.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1)
Første anbringende, hvorefter Kommissionen begik en retlig fejl, da den i den anfægtede afgørelse konkluderede, at den lavere afgiftssats udgjorde ulovlig statsstøtte. Nærmere bestemt begik Kommissionen en fejl, da den anså den højere afgiftssats for den »normale« afgiftssats med henblik på at afgøre, om den lavere sats udgjorde en selektiv fordel. Eftersom den højere afgiftssats var ugyldig i henhold til EU-retlige bestemmelser med direkte virkning, kunne den ikke med rette anses for den »normale« referencesats i den henseende. Af samme årsager begik Kommissionen en fejl, da den fandt, at de flyselskaber, som var omfattet af den lavere afgiftssats, nød godt af en fordel, som svarede til 8 EUR pr. passager.
2)
Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at selv om Kommissionen med rette kunne anse den lavere afgiftssats for at udgøre statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, tilsidesatte påbuddet om tilbagesøgning af støtten fra de flyselskaber, som var omfattet af den lavere afgiftssats, under omstændigheder, hvor den højere afgiftssats også samtidigt skulle tilbagebetales, retssikkerhedsprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik. Den anfægtede afgørelse var derfor, for så vidt som den indeholdt et påbud om tilbagesøgning af støtten, i strid med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/99 (1).
3)
Tredje anbringende, hvorefter Kommissionen også begik en retlig og faktuel fejl ved at identificere de flyselskaber, som var omfattet af den lavere afgiftssats, som modtagerne af den påståede støtte på 8 EUR pr. passager og pålægge en tilbagesøgning af støtten på dette grundlag under omstændigheder, hvor Kommissionen anerkendte, at afgiftsbyrden eventuelt blev båret af passagererne, som derfor var dem, som primært nød godt af den lavere sats.
4)
Fjerde anbringende, hvorved det gøres gældende, at eftersom det er umuligt at tilbagesøge de 8 EUR pr. passager med tilbagevirkende kraft fra de passagerer, som har nydt godt af den lavere afgiftssats, indebærer påbuddet om tilbagesøgning under disse omstændigheder en yderligere afgift for de omhandlede flyselskaber og udgør en uberettiget sanktionering af disse flyselskaber snarere end en genoprettelse af den situation, som forelå før tildelingen af den påståede støtte. Dette er uforholdsmæssigt og i strid med ligebehandlingsprincippet og udgør derfor yderligere en tilsidesættelse af artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/99.
5)
Femte anbringende, hvorefter Kommissionen ikke gav nogen begrundelse eller ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for påbuddet om tilbagesøgning af støtten og for fastsættelsen af støtten til 8 EUR pr. passager.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy