23.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/15
Appel iværksat den 5. december 2012 af Moises Bermejo Garde til prøvelse af Personalerettens dom af 25. september 2012 i sag F-41/10, Bermejo Garde mod EØSU
(Sag T-530/12 P)
2013/C 55/28
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Moises Bermejo Garde (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Levi)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)
Appellantens påstande
—
Ophævelse af dom afsagt den 25. september 2012 af Retten for EU-personalesager i sag F-41/10.
—
Følgelig gives der appellanten medhold i dennes påstande i første instans, hvorefter:
—
den af præsidenten for EØSU trufne afgørelse nr. 88/10 A af 3. marts2010, hvorved appellantens ansøgning af 7. december 2009 blev afslået og det blev besluttet at forflytte hende, annulleres.
—
tillægget til afgørelse nr. 88/10 af 25. marts 2010 annulleres.
—
afgørelse nr. 133/10 A af 24. marts 2010 om ophør af appellantens funktion som kontorchef i Juridisk Tjeneste med øjeblikkelig virkning og om hendes forflyttelse til en stilling som kontorchef i en anden tjenestegren med virkning fra den 6. april 2010 annulleres.
—
den af præsidenten for EØSU trufne afgørelse nr. 184/10 A af 13. april 2010, hvorved appellanten blev forflyttet til Logistiktjenesten med virkning fra den 6. april 2010, annulleres.
—
EØSU tilpligtes at betale en erstatning på 17 500 EUR.
—
EØSU tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat fem anbringender, idet Personaleretten ifølge appellanten fandt, at hun havde lidt et tab som følge af fremsendelsen af oplysninger til hendes overordnede, for så vidt som hun blev frataget sine opgaver som chef for Juridisk Tjeneste, men at dette tab ikke følger af en tilsidesættelse af artikel 12a og 22 i vedtægten for tjenestemænd i Den europæiske Union.
1)
Det første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af begrebet akt, der indeholder et klagepunkt, og af sagsakterne er gengivet forkert (vedrørende i det væsentlige den anfægtede doms præmis 44-64).
2)
Det andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af princippet om overholdelse af retten til forsvar samt tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (vedrørende den anfægtede doms præmis 114-118).
3)
Det tredje anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a, 22a og 86 samt tilsidesættelse af begrundelsespligten og at sagsakterne er gengivet forkert (vedrørende i det væsentlige den anfægtede doms præmis 133 ff.).
4)
Det fjerde anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 86, af bilag IX til vedtægten, af de almindelige gennemførelsesbestemmelser i bilag IX til vedtægten, og af princippet om overholdelse af retten til forsvar, samt at sagsakterne er gengivet forkert og at begrundelsespligten er tilsidesat (vedrørende i det væsentlige den anfægtede doms præmis 75-78).
5)
Den femte anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af reglerne vedrørende den udstedende myndigheds kompetence, samt tilsidesættelse af vedtægtens artikel 22a og af artikel 72 i EØSU’s forretningsorden (vedrørende den anfægtede doms præmis 70-71).
Full & Egal Universal Law Academy