16.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/21
Sag anlagt den 12. december 2012 — Wedi mod KHIM — Mehlhose Bauelemente für Dachrand + Fassade (BALCO)
(Sag T-541/12)
2013/C 46/37
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Wedi GmbH (Emsdetten, Tyskland) (ved advokat O. Bischof)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Mehlhose Bauelemente für Dachrand + Fassade GmbH & Co. KG (Herford, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 25. september 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2255/2011-4) annulleres.
—
Subsidiært udsættes behandlingen af sag R 2255/2011-4 indtil sagsøgerens begæring af 15. november 2012 om, at den anden parts EF-varemærke nr. 006095889, Balkogrün, Harmoniseringskontorets sagsnummer 000007267, erklæres ugyldigt, er blevet genstand for en endelig afgørelse.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærke: Wedi GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BALCO« for varer i klasse 19 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 023 771
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Mehlhose Bauelemente für Dachrand + Fassade GmbH & Co. KG
De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Ordmærkerne »Balkogrün«, »Balkoplan« og »Balkotop« for varer i klasse 19, 21 og 27
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
Full & Egal Universal Law Academy