5.5.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 135/13
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 13. marts 2014 — Małgorzata Nierodzik mod Samodzielny Publiczny Psychiatryczny Zakład Opieki Zdrowotnej im. dr Stanisława Deresza w Choroszczy (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Białymstoku — Polen)
(Sag C-38/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4 - begrebet »ansættelsesvilkår« - opsigelsesvarsel for en tidsbegrænset ansættelseskontrakt - forskelsbehandling i forhold til fastansatte))
2014/C 135/13
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy w Białymstoku
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Małgorzata Nierodzik
Sagsøgt: Samodzielny Publiczny Psychiatryczny Zakład Opieki Zdrowotnej im. dr Stanisława Deresza w Choroszczy
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sąd Rejonowy w Białymstoku — fortolkning af artikel 1 i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43), og af § § 1 og 4 i bilaget til dette direktiv — nationale retsforskrifter der forskriver mindre fordelagtige opsigelsesvarsler for kontrakter om tidsbegrænset ansættelse end for kontrakter om tidsubegrænset ansættelse
Konklusion
§ 4, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der for så vidt angår opsigelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter af mere end seks måneders varighed gør det muligt at anvende et fast opsigelsesvarsel på to uger uden hensyn til arbejdstagerens anciennitet, mens opsigelsesvarslet for tidsubegrænsede ansættelser afhænger af arbejdstagerens anciennitet og kan andrage fra to uger op til tre måneder, når disse to kategorier af arbejdstagere befinder sig i sammenlignelige situationer.
(1) EUT C 141 af 18.5.2013.
Full & Egal Universal Law Academy