12.1.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 7/3
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 6. november 2014 — Cartiera dell’Adda SpA mod CEM Ambiente SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia — Italien)
(Sag C-42/13) (1)
((Offentlige kontrakter - ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed - direktiv 2004/18/EF - grunde til udelukkelse fra deltagelse - artikel 45 - ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold - obligatorisk erklæring vedrørende en person, der er angivet som »teknisk direktør« - undladelse af afgivelse af erklæringen i tilbuddet - udelukkelse fra udbuddet uden mulighed for at berigtige denne undladelse))
(2015/C 007/04)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Cartiera dell’Adda SpA
Sagsøgt: CEM Ambiente SpA
Konklusion
Artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1177/2009 af 30. november 2009, sammenholdt med direktivets artikel 2 samt ligebehandlingsprincippet og forpligtelsen til gennemsigtighed, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for udelukkelse af en økonomisk aktør fra en udbudsprocedure med den begrundelse, at denne aktør ikke har overholdt den pligt, der er fastsat i udbudsmaterialet, til at vedlægge sit tilbud en erklæring, i henhold til hvilken den person, der i tilbuddet er angivet som teknisk direktør hos den pågældende aktør, ikke er genstand for en straffesag eller en strafferetlig dom, idet aktøren ellers udelukkes fra udbuddet, selv såfremt der på et tidspunkt, der ligger efter udløbet af fristen for indgivelsen af tilbuddet, er blevet fremsendt en sådan erklæring til den ordregivende myndighed, hvori det godtgøres, at titlen som teknisk direktør er blevet tillagt denne person ved en fejl.
(1) EUT C 101 af 6.4.2013.
Full & Egal Universal Law Academy