5.5.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 135/14
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. marts 2014 — FIRIN OOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Veliko Tarnovo — Bulgarien)
(Sag C-107/13) (1)
((Det fælles merværdiafgiftssystem - fradrag for indgående afgift - forudbetaling - nægtelse af fradrag - svig - berigtigelse af momsfradrag, når den afgiftspligtige ydelse ikke leveres - betingelser))
2014/C 135/15
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Veliko Tarnovo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: FIRIN OOD
Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Veliko Tarnovo pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad Veliko Tarnovo — fortolkning af artikel 168, litra a), sammenholdt med artikel 65, artikel 90, stk. 1, artikel 185, stk. 1, samt artikel 205, sammenholdt med artikel 168, litra a), og artikel 193 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — princippet om momsens neutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet — fradrag for indgående afgift — akontobetaling for varer, der er klart bestemt inden leveringen — nægtelse af fradrag ved akontoopkrævning når der ikke er sket levering af varer — leverandørens mulighed for at berigtige det oprindeligt foretagne fradrag og indvirkningen på nægtelse af at indrømme et sådant fradrag — nægtelse af momsfradrag for adressaten for en levering på grund af det solidariske ansvar hvorefter en anden person end den afgiftspligtige pålægges afgiftsskylden — udpegelse af den solidarisk ansvarlige person på grundlag af formodninger baseret på civilretlige retsinstitutter
Konklusion
Artikel 65, artikel 90, stk. 1, artikel 168, litra a), artikel 185, stk. 1, og artikel 193 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de kræver, at det fradrag for merværdiafgift, som modtageren af en faktura udstedt med henblik på forudbetaling for levering af varer kan foretage, skal reguleres, når denne levering under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke gennemføres, skønt leverandøren fortsat er pligtig at betale denne afgift og ikke har tilbagebetalt forudbetalingen.
(1) EUT C 129 af 4.5.2013.
Full & Egal Universal Law Academy