25.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/12
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014 — Oberbank AG (Sag C-217/13), Banco Santander SA (Sag C-218/13), Santander Consumer Bank AG (Sag C-218/13) mod Deutscher Sparkassen- und Giroverband eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)
(Forenede sager C-217/13 og C-218/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 3, stk. 1 og 3 - varemærke bestående af en rød farve uden konturer registreret for banktjenesteydelser - ugyldighedsbegæring - fornødent særpræg opnået som følge af brug - bevis - opinionsundersøgelse - tidspunktet for, hvornår det fornødne særpræg skal være opnået - bevisbyrde))
2014/C 282/17
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundespatentgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Oberbank AG (Sag C-217/13) Banco Santander SA (Sag C-218/13) og Santander Consumer Bank AG (Sag C-218/13)
Sagsøgt: Deutscher Sparkassen- und Giroverband eV
Konklusion
1)
Artikel 3, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at den er til hinder for en fortolkning af national ret, hvorefter det i sager vedrørende spørgsmålet, om et konturløst farvemærke har opnået fornødent særpræg som følge af brug, under alle omstændigheder er nødvendigt, at dette varemærke opnår en genkendelsesgrad på mindst 70 % i en opinionsundersøgelse.
2)
Når en medlemsstat ikke gør brug af beføjelsen i artikel 3, stk. 3, andet punktum, i direktiv 2008/95, skal dette direktivs artikel 3, stk. 3, første punktum, fortolkes således, at det i forbindelse med en ugyldighedssag vedrørende et varemærke, som er uden iboende fornødent særpræg, for at vurdere, om dette varemærke har opnået fornødent særpræg som følge af brug, skal undersøges, om et sådant særpræg var opnået inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af dette varemærke. Det er i denne henseende uden betydning, at indehaveren af det anfægtede varemærke gør gældende, at varemærket under alle omstændigheder har opnået fornødent særpræg som følge af brug efter indgivelsen af ansøgningen om registrering, men før varemærkets registrering.
3)
Når en medlemsstat ikke har gjort brug af beføjelsen i artikel 3, stk. 3, andet punktum, i direktiv 2008/95, skal nævnte direktivs artikel 3, stk. 3, første punktum, fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at det anfægtede varemærke i forbindelse med en ugyldighedssag kan erklæres ugyldigt, når det er uden iboende fornødent særpræg, og indehaveren heraf ikke har godtgjort, at dette varemærke inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering havde opnået fornødent særpræg som følge af den brug, der var gjort deraf.
(1) EUT C 189 af 29.6.2013.
Full & Egal Universal Law Academy