15.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 315/15
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juli 2014 — Ewaen Fred Ogieriakhi mod Minister for Justice and Equality, Irlande, Attorney General, An Post (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Ireland — Irland)
(Sag C-244/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/38/EF - artikel 16, stk. 2 - ret til tidsubegrænset ophold for tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger - ophør af ægtefællers samliv - umiddelbar bosættelse med andre partnere inden for en uafbrudt opholdsperiode på fem år - forordning (EØF) nr. 1612/68 - artikel 10, stk. 3 - betingelser - en medlemsstats tilsidesættelse af EU-retten - analyse af karakteren af den omhandlede tilsidesættelse - behovet for en præjudiciel afgørelse))
2014/C 315/22
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Ireland
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ewaen Fred Ogieriakhi
Sagsøgt: Minister for Justice and Equality, Irlande, Attorney General, An Post
Konklusion
1)
Artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, som i en sammenhængende periode på fem år før datoen for gennemførelsen af dette direktiv har opholdt sig i en medlemsstat som ægtefælle til en unionsborger, der arbejder i nævnte medlemsstat, skal anses for at have erhvervet ret til tidsubegrænset ophold som omhandlet i denne bestemmelse, selv om ægtefællerne i løbet af nævnte periode har besluttet at lade sig separere og har indledt samliv med andre partnere, idet den bolig, som nævnte statsborger bebor, ikke længere hverken tilvejebringes eller stilles til rådighed for sidstnævnte af dennes ægtefælle, som er unionsborger.
2)
Den omstændighed, at en national ret i forbindelse et erstatningssøgsmål, som er anlagt under henvisning til, at der er sket en tilsidesættelse af EU-retten, har fundet det nødvendigt at forelægge et præjudicielt spørgsmål vedrørende den i hovedsagen omhandlede EU-ret, kan ikke anses for at være en afgørende faktor med hensyn til at fastslå, om der klart var tale om, at medlemsstaten har tilsidesat EU-retten.
(1) EUT C 189 af 29.6.2013.
Full & Egal Universal Law Academy