23.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 389/2
Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. oktober 2015 — Europa-Kommissionen mod Jørgen Andersen, Kongeriget Danmark og Danske Statsbaner SV (DSB)
(Sag C-303/13 P) (1)
((Appel - konkurrence - statsstøtte - støtte ydet af de danske myndigheder til den offentlige virksomhed Danske Statsbaner (DSB) - kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane mellem København (Danmark) og Ystad (Sverige) - afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked - tidsmæssig anvendelse af materielle retsregler))
(2015/C 389/02)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Jørgen Andersen (ved avocats J. Rivas Andrés, G. van de Walle de Ghelcke og M. Nissen), Kongeriget Danmark (ved C. Thorning og V. Pasternak Jørgensen, som befuldmægtigede, bistået af advokat R. Holdgaard) og Danske Statsbaner SV (DSB) (ved advokat M. Honoré)
Intervenient til støtte for Jørgen Andersen: Dansk Tog (ved avocats G. van de Walle de Ghelcke, J. Rivas Andrés og M. Nissen)
Konklusion
1)
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret, Andersen mod Kommissionen (T-92/11, EU:T:2013:143), ophæves, for så vidt som Retten med denne dom annullerede artikel 1, stk. 2, i Kommissionens afgørelse 2011/3/EU af 24. februar 2010 vedrørende kontrakter om offentlig trafikbetjening mellem Transportministeriet og Danske Statsbaner (sag C 41/08 (ex NN 35/08)) hvad angår den støtte, som blev udbetalt fra den 3. december 2009 i henhold til den anden kontrakt om offentlig trafikbetjening, der blev indgået for årene 2005 til 2014.
2)
I øvrigt forkastes appellen.
3)
Kontraappellerne forkastes.
4)
Sagen hjemvises til Retten, for at denne med hensyn til de tre anbringender i stævningen, og idet den tager artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 i betragtning, tager stilling til lovligheden af afgørelse 2011/3, i det omfang den fastslog, at den støtte, som blev udbetalt fra den 3. december 2009 i henhold til den anden kontrakt om offentlig trafikbetjening, der blev indgået for årene 2005 til 2014, var forenelig med det indre marked.
5)
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
(1) EUT C 252 af 31.8.2013.
Full & Egal Universal Law Academy