15.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 198/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. april 2015 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union
(Forenede sager C-317/13 og C-679/13) (1)
((Annullationssøgsmål - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - et nyt psykoaktivt stof underkastes kontrolforanstaltninger - fastlæggelse af retsgrundlaget - retlig ramme, der finder anvendelse efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten - overgangsbestemmelser - afledt retsgrundlag - høring af Parlamentet))
(2015/C 198/03)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved F. Drexler, A. Caiola og M. Pencheva, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Pleśniak og A.F. Jensen, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)
Konklusion
1)
Rådets afgørelse 2013/129/EU af 7. marts 2013 om at underkaste 4-methylamfetamin kontrolforanstaltninger og Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/496/EU af 7. oktober 2013 om at underkaste 5-(2-aminopropyl)indol kontrolforanstaltninger annulleres.
2)
Virkningerne af afgørelse 2013/129 og gennemførelsesafgørelse 2013/496 opretholdes indtil ikrafttrædelsen af nye retsakter, der erstatter dem.
3)
Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.
4)
Republikken Østrig bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 226 af 3.8.2013 og EUT C 52 af 22.2.2014.
Full & Egal Universal Law Academy