19.5.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 151/8
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 27. marts 2014 — Ulrike Elfriede Grauel Rüffer mod Katerina Pokorná (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Bozen — Italien)
(Sag C-322/13) (1)
((Unionsborgerskab - princippet om forbud mod forskelsbehandling - nationale bestemmelser om anvendelse af sprog i civilretlige sager))
2014/C 151/10
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landesgericht Bozen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ulrike Elfriede Grauel Rüffer
Sagsøgt: Katerina Pokorná
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Bolzano/Landesgericht Bozen — fortolkning af artikel 18 og 21 TEUF — ikke-forskelsbehandling og unionsborgerskab — sprogordning, der finder anvendelse i civilretlige sager — undtagelse til fordel for egne statsborgere — udvidelse af denne undtagelse til EU-statsborgere, der befinder sig i den samme situation som egne statsborgere
Konklusion
Artikel 18 TEUF og 21 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter retten til i civilretlige sager, der verserer for de retsinstanser i en medlemsstat, som er etableret i en territorial enhed, der er fastlagt af denne stat, at benytte et andet sprog end nævnte stats officielle sprog alene tilkommer statsborgere i denne stat, som har bopæl i samme territoriale enhed.
(1) EUT C 226 af 3.8.2013.
Full & Egal Universal Law Academy