17.11.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 409/15
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. september 2014 — Österreichischer Gewerkschaftsbund mod Wirtschaftskammer Österreich — Fachverband Autobus-, Luftfahrt- und Schifffahrtsunternehmungen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-328/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2001/23/EF - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter - forpligtelse for erhververen til at opretholde de løn- og arbejdsvilkår, som gælder ifølge en kollektiv overenskomst, indtil en anden kollektiv overenskomst træder i kraft - begrebet »kollektiv overenskomst« - national lovgivning, der fastætter, at den opsagte kollektive overenskomst fortsat har virkning, indtil en anden overenskomst træder i kraft))
2014/C 409/21
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Österreichischer Gewerkschaftsbund
Sagsøgt: Wirtschaftskammer Österreich — Fachverband Autobus-, Luftfahrt- und Schifffahrtsunternehmungen
Konklusion
Artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter skal fortolkes således, at »løn- og arbejdsvilkår, som [gælder] ifølge en kollektiv overenskomst« som omhandlet i denne bestemmelse, er løn- og arbejdsvilkår, som er fastsat ved en kollektiv overenskomst, og som i medfør af en medlemsstats lovgivning på trods af, at den nævnte overenskomst er blevet opsagt, fortsætter med at have virkning for de arbejdsforhold, som var omfattet af nævnte overenskomst umiddelbart før dens ophør, så længe disse arbejdsforhold ikke er omfattet af en ny kollektiv overenskomst, eller indtil der indgås en ny individuel aftale med de pågældende arbejdstagere.
(1) EUT C 274 af 21.9.2013.
Full & Egal Universal Law Academy