25.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/14
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. juni 2014 — Lukoyl Neftohim Burgas AD mod Nachalnik na Mitnicheski punkt »Pristanishte Burgas Tsentar« pri Mitnitsa Burgas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Аdministrativen sad — Burgas — Bulgarien)
(Sag C-330/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - tarifering af varer - vare beskrevet som »tung olie, smøreolie eller anden olie til behandling ved en bestemt proces« - pos. 2707 og 2710 - aromatiske og ikke-aromatiske bestanddele - forholdet mellem den kombinerede nomenklatur og det harmoniserede system))
2014/C 282/19
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Аdministrativen sad — Burgas
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lukoyl Neftohim Burgas AD
Sagsøgt: Nachalnik na Mitnicheski punkt »Pristanishte Burgas Tsentar« pri Mitnitsa Burgas
Konklusion
1)
Det kriterium, der skal tages hensyn til for at tarifere et produkt af samme beskaffenhed som det i hovedsagen omhandlede produkt i pos. 2707 eller 2710 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011, er det vægtmæssige indhold af de aromatiske bestanddele i forhold til det vægtmæssige indhold af de ikke-aromatiske bestanddele.
2)
Betegnelsen »aromatiske bestanddele«, der er indeholdt i kapitel 27 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1006/2011, skal fortolkes som værende bredere end betegnelsen »aromatiske karbonhydrider«.
3)
Det tilkommer i princippet de nationale retter at fastlægge, hvilken metode der er mest egnet til at bestemme indholdet af aromatiske bestanddele i et givet produkt med henblik på at tarifere det i pos. 2707 eller 2710 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1006/2011.
4)
Nr. 1 i de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1006/2011, vedrørende den kombinerede nomenklaturs underposition 2707 99 91 og 2707 99 99 skal fortolkes således, at det ikke er udtømmende, hvorfor et produkt, der henhører under pos. 2707 i nævnte kombinerede nomenklatur, men som ikke kan tariferes i en bestemt underposition, skal tariferes i underposition 2707 99 99 i samme kombinerede nomenklatur.
(1) EUT C 245 af 24.8.2013.
Full & Egal Universal Law Academy