20.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 236/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. maj 2015 — Cartel Damage Claims (CDC) Hydrogen Peroxide SA mod Akzo Nobel NV, Solvay SA/NV, Kemira Oyj og FMC Foret SA (anmodning om en præjudiciel afgørelse fra Landgericht Dortmund — Tyskland)
(Sag C-352/13 P) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - specielle kompetenceregler - artikel 6, nr. 1) - sag anlagt mod flere sagsøgte med hjemsted i forskellige medlemsstater, som har deltaget i et kartel, der er blevet erklæret i strid med artikel 81 EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med henblik på at det fastslås, at de er solidarisk ansvarlige for betaling af erstatning og pålæg om fremlæggelse af oplysninger - kompetence for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, i forhold til de medsagsøgte - sagen frafaldet i forhold til den sagsøgte, der har hjemsted i den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende - kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold - artikel 5, nr. 3) - værnetingsklausuler - artikel 23 - effektiv gennemførelse af kartelforbuddet))
(2015/C 236/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Dortmund
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Cartel Damage Claims (CDC) Hydrogen Peroxide SA
Sagsøgte: Akzo Nobel NV, Solvay SA/NV, Kemira Oyj og FMC Foret SA
Konklusion
1)
Artikel 6, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at reglen om forening af kompetencerne i tilfælde, hvor der er flere sagsøgte således som fastsat i denne bestemmelse, kan finde anvendelse i forbindelse med en erstatningssag om solidarisk ansvar og om krav om fremlæggelse af oplysninger inden for rammerne heraf, der er anlagt mod virksomheder, som har deltaget på forskellig måde geografisk og tidsmæssigt i en sammenhængende og vedvarende overtrædelse af EU-rettens kartelforbud, og som er fastslået i en kommissionsbeslutning, og dette endog i tilfælde, hvor sagsøgeren har hævet sit søgsmål mod den eneste af de medsagsøgte, som er hjemmehørende i den medlemsstat, hvori den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende, medmindre det godtgøres, at der findes en hemmelig forståelse mellem sagsøgeren og den pågældende sagsøgte med henblik på kunstigt at skabe eller opretholde betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse på tidspunktet for anlæggelsen af sagen.
2)
Artikel 5, nr. 3), i forordning 44/2001 skal fortolkes således, at når de sagsøgte, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater, afkræves erstatning på grund af en samlet og vedvarende overtrædelse, som er begået i flere medlemsstater på forskellige tidspunkter og på forskellige steder, idet denne tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 er blevet fastslået af Europa-Kommissionen, er skadetilføjelsen foregået i forhold til hvert angiveligt offer individuelt, idet hver af dem i henhold til artikel 5, nr. 3), kan vælge at anlægge sag enten ved retten på det sted, hvor det pågældende kartel definitivt blev indgået, eller i givet fald det sted, hvor et særligt arrangement blev truffet, som kan identificeres som den eneste skadevoldende begivenhed i forhold til den skade, der hævdes at være lidt, eller ved retten på det sted, hvor virksomheden selv har hovedsæde.
3)
Artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at den i forbindelse med erstatningssøgsmål for tilsidesættelse af kartelforbuddet i artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 tillader, at der tages hensyn til værnetingsklausuler, som er indeholdt i leveringsaftaler, selv hvis dette medfører en fravigelse af reglerne om en rets internationale kompetence i henhold til forordningens artikel 5, nr. 3), og/eller artikel 6, nr. 1), under forudsætning af, at disse klausuler henviser til tvister vedrørende ansvar som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten.
(1) EUT C 298 af 12.10.2013.
Full & Egal Universal Law Academy