4.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 253/13
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. juni — Public Relations Consultants Association Ltd mod The Newspaper Licensing Agency Ltd m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-360/13) (1)
((Ophavsret - informationssamfundet - direktiv 2001/29/EF - artikel 5, stk. 1 og 5 - reproduktion - undtagelser og begrænsninger - frembringelse af kopier af en internetside på skærmen og i harddiskens cache ved surfing på internettet - midlertidig reproduktionshandling - flygtig eller tilfældig handling - integrerende og væsentlig del af en teknisk proces - lovlig brug - selvstændig økonomisk værdi))
2014/C 253/16
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court of the United Kingdom
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Public Relations Consultants Association Ltd
Sagsøgt: The Newspaper Licensing Agency Ltd m.fl.
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court of the United Kingdom — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10) — retten til reproduktion — undtagelser og begrænsninger — begrebet midlertidige, flygtige eller tilfældige reproduktionshandlinger, som udgør en integrerende og væsentlig del af en teknisk proces — reproduktion af en webside, som automatisk lagres i cachehukommelsen og på en computerskærm
Konklusion
Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at kopierne på brugerens computerskærm og kopierne i »cachen« i denne computers harddisk lavet af en slutbruger under et besøg på en internetside opfylder betingelserne, hvorefter disse kopier skal være midlertidige, have en flygtig eller tilfældig karakter og udgøre en integrerende og væsentlig del af en teknisk proces, samt betingelserne i dette direktivs artikel 5, stk. 5, og således kan frembringes uden tilladelse fra indehaverne af ophavsrettighederne.
(1) EUT C 260 af 7.9.2013.
Full & Egal Universal Law Academy